5 gode råd om længden på din bog
Når man første gang skal skrive en bog, kan det være et uoverskueligt projekt. Det er naturligt, at tvivle på sig selv og sine evner til at producere tekst nok til en hel bog. Derfor spørger mange forfatterspirer: Hvor lang skal min bog være?
For at svare på det spørgsmål, skal du selvfølgelig vide, hvilken type bog, du gerne vil skrive. Der er stor forskel på, om du vil lave en billedbog til børn, eller om du skriver en fagbog, en selvhjælpsbog eller en roman.
Hvor lang er en billedbog?
En tommelfingerregel med hensyn til længden på bøger er, at billedbøger er korte og har et sideantal, der kan deles med fire (f.eks. 32 sider). At sideantallet skal kunne deles med fire har ingen kunstnerisk betydning, men udelukkende af praktisk karakter - det er sådan det lettest kan lade sig gøre at trykke en bog hos et trykkeri.
Hvad så med længden på en fagbog?
Fagbøger kan være alt fra måske 30 sider til 300 sider - det kommer an på indholdet og emnet. Flere af de bedste fagbøger, som jeg faktisk har læst med interesse fra ende til anden var lige omkring de 100 sider.
Hvor lang er en roman?
Igen varierer længden på romaner i forhold til målgruppe, genre og indhold, men romaner er ofte de længste bøger med et omfang på mellem 100 og nogle gange helt op til 700 sider. Nogle fagbøger - især opslagsværker kan være længere. Men inden du skriver en moppedreng på 700 sider, kan du spørge dig selv om, det måske var en ide at dele bogen i to.
5 tips til at afgøre længden på din bog
Her kommer som lovet de fem tips, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor lang din bog skal være.
1. Find lignende bøger på biblioteket og tjek deres sideantal
Det kan du bruge som guide til, hvor lang din bog, som minder om disse bøger, kan være.
2. Find en passende kapitelstørrelse
Prøv at læse nogle bøger i den genre, som du skriver, og bid mærke i længden af kapitler. Følger de et bestemt mønster, eller er kapitlerne af varierende længde? Hvilke kapitler foretrækker du selv at læse? Lange eller korte? Hvilken indflydelse har kapitellængden på dit læseflow? Når du tænker over disse spørgsmål, kommer du frem til en kapitellængde, som du synes passer til dit temperament.
3. Planlæg et plot for din roman eller en disposition for din fagbog
Hvis du har planlagt din bogs indhold, og du i forvejen har fastsat kapitellængden, er du nu godt på vej til at kunne overskue, hvor lang din bog kan blive. Hvis du ikke ved, hvordan du plotter din roman, kan du få hjælp til det i SkriveRejsen, mit medlemssite for forfattere og forfatterspirer.
4. Sæt siden op i Word, så det svarer til en bogside
I en anden artikel fortæller jeg, hvordan du gør dette i detaljer. Her vil jeg bare nævne, at hvis du tilpasser dit layout i Word, så det svarer til siden i en trykt bog, er du nu endnu tættere på at kunne afgøre den fulde længde af den bog.
5. Du kan nu anslå antallet af sider i din bog
Ved at tage din kapiteloversigt, som du udarbejder samtidig med dit plot eller din disposition og sammenholder det med længden på dine kapitler, kan du nu gange ud, hvor mange sider din bog cirka bliver.
Din tur - hvilken opgave kaster du dig over nu?
Jeg vil gerne høre i kommentarfeltet, hvilken af disse 5 trin, du vil kaste dig over allerede i dag. Skriv også gerne, hvis du har spørgsmål, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
Få flere forfatter- og skrivetips i mit nyhedsbrev
Er du endnu ikke tilmeldt mit nyhedsbrev, så går du glip af en stor kilde til inspiration for dig som forfatterspire eller forfatter. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet får du et mailkursus i at skrive din første bog - ganske gratis. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
Deltag i min kommende liveworkshop
Et par gange om året afholder jeg en liveworkshop, hvor jeg deler nogle af de tips, jeg ellers kun underviser i på mit betalte forløb, SkriveRejsen. Workshoppen hedder 5 faser fra ide til færdig bog, og du kan tilmelde dig via linket her. Det koster intet andet end din mail at være med. Jeg håber vi ses! Er workshoppen overstået på det tidspunkt, hvor du læser dette indlæg, så kan jeg varmt anbefale dig at tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvor jeg sender en invitation ud, næste gang jeg afholder workshoppen.
Husk at subscribe til min podcast: ForfatterFredag!
Er du vil med skrivetips og synes du også, det er hyggeligt at lytte til podcasts, så synes jeg bestemt, du skal abonnere på min podcast, ForfatterFredag. Klik her for at lytte med!
Artikler er noget vi deler med hinanden
Og jeg vil blive rigtig glad, hvis du har lyst til at dele min artikel på din Facebookside (bare husk at tagge mig @lenedybdahl.forfatter), i dit nyhedsbrev, i en mail til din skrivebuddy eller på dine sociale medier :-)
De bedste hilsener
Lene Dybdahl.
Vil du selv i gang med at skrive en bog?
Få mine 10 nemme trin til at komme i gang med at skrive!
Udfyld med navn og e-mail og få tilsendt guiden.
Du modtager samtidig mit nyhedsbrev med forfattertips og nyt om forfatterkurser. Kan afmeldes når som helst.