For nogle dage siden blev resultaterne af PISA 2022 offentliggjort, og resultatet viser et markant fald i danske elevers niveau i både læsning og matematik. Og så har man ikke engang taget de ordblinde elever med i testen. Det vil sige, at man har udelukket 11% af eleverne, hvilket er cirka dobbelt så mange som ved forrige test (Kilde: Folkeskolen). Så resultatet er sandsynligvis endnu ringere, end hvad tallene viser. Tilmed har danske elever aldrig præsteret lavere i matematik. Det er stærkt bekymrende, da de to færdigheder er afgørende for, hvordan eleverne klarer de andre fag i skolen og hvordan de klarer sig senere i uddannelsessystemet og i livet generelt.
Skolelærere på sociale medier: Der er ingen grund til at lave noget om
Jeg ser lærere på de sociale medier skrive, at vi heldigvis stadig ligger i den gode ende, så der er ingen grund til at lave noget om. Opslaget fik hundredvis af likes og bifaldende kommentarer. Man skulle ikke tage sådan en test alt for alvorligt. Men jeg er fløjtende uenig. Som tidligere folkeskolelærer undrer det mig, at lærere ikke selv kan se, at de saver den gren over, som de selv sidder på med sådan en udtalelse. Jeg mener bestemt, at vi skal tage den alarmerende udvikling alvorligt. Hvis et fodboldhold eller en virksomhed præsterede væsentligt dårligere over en årrække, ville man da heller ikke lade stå til, men se på, hvordan man kunne gøre noget bedre.
Corona-nedlukningen har ikke skylden
Corona-nedlukningen fik meget belejligt skylden, da PISA-resultatet blev nævnt i TV-avisen. Og journalisterne var hurtigt ude med mikrofonen og spørge nogle danske teenagepiger, om de ikke var enige i, at Corona-nedlukningen kunne være forklaringen? Det var de. Så kunne både de selv og deres forældre jo ikke have gjort det bedre. Men det kunne de. Corona-nedlukningen kan nemlig ikke være hele forklaringen på denne bekymrende tendens. Se bare på Sverige. De holdt stort set samfundet åbent under hele pandemien, og de klarer sig endog ringere i læsning end Danmark.
Manglende læseglæde og et stigende forbrug af sociale medier bliver også nævnt som en forklaring på det historisk dårlige PISA-resultat. Men sådanne anonyme formuleringer uden et agerende subjekt gemmer faktisk på noget af svaret på, hvorfor det er gået så galt. Læseglæde opstår jo ikke ud af et tomrum. Læseglæde opstår som en del af kulturen. Hvorfor er mon irerne så meget bedre end danskerne til at læse? Og hvad er grunden til den manglende læseglæde herhjemme?
Hvorfor gider danske børn ikke at læse?
Hvorfor har danske børn på femten år ikke længere glæde ved at læse? Problemet er, at mange danske forældre ikke prioriterer, at deres børn læser. De læser nemlig i vid udstrækning heller ikke selv, så hvordan skal de dog insistere på, at deres børn gør det, når de ikke engang prioriterer det på egne vegne? At tage ansvar for ens børns uddannelse er en del af børneopdragelsen. Det gælder også børns læsning. Men her står det sløjt til i Danmark (og måske i hele norden), hvor mange forældre hellere vil være venner med deres børn i stedet for rollemodeller. De ønsker for alt i verden ikke at komme i konflikt, så hellere lade børnene spille på iPad i stedet for at insistere på, at de læser en bog.
Hvordan kan danske børn blive glade for at læse igen?
Glæde ved læsning opstår først, når man mestrer teknikken, så ordene bare flyder. Mange dansklærere kalder dette at knække læsekoden. Men ligesom der er forskel på at lære at cykle og så lære at cykle ti kilometer, er der altså også forskel på, om man lige nøjagtig kan holde balancen i læsningen, og så om man har opbygget udholdenhed til at klare sig igennem en hel roman. Den form for udholdenhed skal trænes, og den kommer ikke af sig selv. Kun ved at øve sig, kan man træne sin hjerne til at koncentrere sig, så man kommer ned i dybdelæsningen. Dybdelæsning er i frit fald i Danmark, hvor vores evne til at koncentrere os er under stærkt pres i en tid med konstante distraktioner.
Men hvis vi hjælper vores børn til at blive ved med at øve sig i at læse, så venter der dem den vidunderlige oplevelse, man får når man bliver suget ind i en historie og glemmer alt omkring sig. Den form for fordybelse opstår først efter omtrent tyve minutter. I Folkeskolen anbefaler man 'kun' at læse i tyve minutter om dagen, hvilket vil sige, at mange børn aldrig oplever den fantastiske følelse af at komme i læseflow. Hvis vores børn skal blive gode til og glade for at læse, må de øve sig. I denne artikel giver jeg 10 gode råd til, hvordan man styrker læseglæden hos børn.
Vil du selv i gang med at skrive en bog?
Få mine 10 nemme trin til at komme i gang med at skrive!
Udfyld med navn og e-mail og få tilsendt guiden.
Du modtager samtidig mit nyhedsbrev med forfattertips og nyt om forfatterkurser. Kan afmeldes når som helst.
