Disse simple råd gælder både for historiske romaner og fantasyromaner.
Så spids ører og blyant, for her kommer en skål gratis skrivetips! Når jeg skriver en historisk roman, er der flere ting, som indgår i mine overvejelser.
Før jeg går i gang med at skrive, er der selvfølgelig en del research. Det giver mig et bredere ordforråd, så jeg lettere kan fange en stemning eller lave en beskrivelse af et sted.
H. C. Andersen har flere gange sammenlignet det at skrive med at male.
Det er faktisk ét af mine råd: man skal forsøge at visualisere for sig selv, hvordan der var i det århundrede, som man fører sin læser tilbage til. Det kan være en detalje i gadebilledet, lugte, belysning, beklædning, lyde osv.
Javel, Eders Nåde!
Dernæst er der selvfølgelig måden at tale på. Replikkerne skal ikke lyde præcis, som når man selv taler. Det må gerne have et strejf af noget gammeldags.
Og her er det altså en balance:
Det må ikke være alt for arkaisk, for så bringer det læseren ud af fiktionen, fordi det bliver for vanskeligt at læse; på den anden side må det heller ikke være for nutidigt, for så mister stemningsbilledet sin patina.
Ord som rekvisitter
Det sidste, som jeg vil dele med jer, er at jeg bruger ord som rekvisitter.
Forestil jer, at I er ved at bygge en stor friluftsscene op til et middelalderspil. Man kan ikke have det hele på scenen, så enkelte dele må gøre det ud for helheden. Det kan være en særlig type sværd, en bestemt hovedbeklædning, der signalerer noget om rang eller om en person er gift eller ugift. Det kan være et redskab, som er almindeligt at bruge.
De enkelte ord bliver altså rekvisitter i det store spil.
Naturlighed - man må ikke pege på rekvisitterne
Kunsten er selvfølgelig at få dem til at forekomme naturlige - akkurat som på teatret. Den historiske roman må for alt i verden ikke 'pege' på rekvisitterne - lige som skuespillerne heller ikke må gøre opmærksom på rekvisitternes kunstighed. De skal med i stykket, så de bliver troværdige.
Det spændende er selvfølgelig, om folk så forstår de svære ord, som rekvisitterne nogle gange er. Ved at forklare rekvisitten for direkte risikerer man jo som nævnt i går at komme til at bringe læseren ud af illusionen. Derfor må forklaringen også komme naturligt, og det kan være svært at kamuflere sådan en forklarende fortæller, men absolut nødvendigt, hvis læseren ikke skal føle sig talt ned til.
Opsummering: lav god research til din historiske roman
Så for at sige det kort: god research, der giver et helhedsbillede og et udvidet ordforråd, bevidst arbejde med at gøre dialogen naturlig, men gerne tilsat lidt 'ælde', brug af historiske rekvisitter, der falder naturligt ind i billedet.
Vil du selv i gang med at skrive en bog?
Få mine 10 nemme trin til at komme i gang med at skrive!
Udfyld med navn og e-mail og få tilsendt guiden.
Du modtager samtidig mit nyhedsbrev med forfattertips og nyt om forfatterkurser. Kan afmeldes når som helst.
